Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fra kkfo til klub

Velkommen til fritidsklubben B29
Læs hvordan vi forbereder os på at modtage nye børn første maj og august.
Hver klasse vil få tilknyttet en gruppe primærvoksne, som i den første tid vil have ekstra fokus på børnenes trivsel i klubben.
De voksne er:

  • U klasser på Sortedamskolen: Christian – Nicolai
  • V klasser på Sortedamskolen: Ayisha – Mads.
  • X klasser på Sortedamskolen: Stine, Christoffer og Freja
  • Medlemmer fra andre skoler: Stine, Christoffer og Freja

Citat fra en mor der har haft to børn i klubben:
”Det var da meget nyt for os, da vores ældste datter selv skulle tjekke ind og ud af klubben.
Det var lettere med nummer to, men det handler om at give vores børn ansvar og have tillid til
dem. Dét stiver deres selvværd af”.

Klub B29 skaber en tryg overgang til klub

Vi har i samarbejde med det fritidshjem og skole, dit barn kommer fra, forberedt os på at skabe en tryg overgang. Alle fritidshjemsbørn kommer på besøg i klubben mindst to
gange før klubstart, så børnene kender klubben og har mødt de voksne, før de starter.
Endvidere vil et par af de primærvoksne komme på besøg på dit barns fritidshjem eller skole i månederne op til klubstart.
Går dit barn på et fritidshjem, som vi ikke samarbejder med, eller ikke er tilknyttet noget, er du velkommen til at komme på besøg i klubben sammen med jeres barn.

Klub start – et særligt introforløb for børn i 3. klasse
Mange børn i 3. klasse skal skifte fra fritidshjem til fritidsklub pr. 1. maj. Klubben er et fritidshjemslignende tilbud, men der er ikke fremmøde-kontrol. Dit barn skal til at stå mere på egne ben og indgå i forpligtende aftaler med hjem, kammerater og voksne i klubben. I maj måned vil jeres barn bliver introduceret til klublivet. I introperioden har vi særligt fokus på den nye gruppe af børn, og vi afsætter ekstra ressourcer for at sikre os, at jeres barn får en tryg overgang til klublivet. Der vil hver dag i maj stå en voksne og tage imod børnene, når de kommer fra skole. Der vil også i hele maj måned være planlagt et særligt program til de nye 3. klasse-medlemmer. Det vil være planlagt på en sådan måde, at de forskelige værksteder vil have bestemte dage/tidspunkter, som kun er for de nye børn. De primærvoksne vil motivere jeres børn til at benytte sig af de planlagte tilbud. Endvidere vil der være planlagt ture og andre aktiviteter kun for de nye børn. 

Hvad er et klubtilbud
En fritidsklub er ikke kontrolleret pasning, men et fritidstilbud til børn. Dette betyder, at børnene frit kan komme og gå, og at der ikke er fremmødekontrol. Men det forventes, at dit barn selv tjekker ind og ud. Dvs. at alle aftaler angående gå-hjemtider, små ærinder uden for klubbens område osv. skal du aftale med dit barn.

Hvorfor skal dit barn gå i fritidsklub?

Fordi vennerne går i klub. Stort set alle børn i 4. klasse går i fritidsklub.                                                                                 

Rigtig mange fortsætter i deres klub indtil starten af 8. klasse.

Fordi vi skaber en tryg fritidsbase for dit barn
Vi har blik for at skabe aktiviteter sammen med vores medlemmer, der giver tilpas udfordringer i et trygt miljø. Hvorfor ikke hygge sig med vennerne i klubben frem for at sidde alene hjemme og spille computer eller se tv?

Fordi dit barn bliver del af nye fællesskaber
Vi arbejder på, at alle børn føler sig som en del af et forpligtende fællesskab, hvor de møder nye venner – også på kryds og tværs af klasser/klassetrin og andre fritidsklubber.

Fordi dit barn bliver alderssvarende udfordret
Dit barn får medindflydelse på sin hverdag efter skoletiden. Aktiviteter og fællesskaber kommer ikke af sig selv, så børnene skal lære at klare sig selv og tage ansvar. Vi tager på ture og har aktiviteter, der skal give selvtillid og lyst til medinddragelse. 

Mobiltelefoner og kontakt til jeres barn
Vi opfordrer jeres børn til at have deres mobiltelefon med, hvis de har en. Grunden er, at I som forældre får nemmere ved at få kontakt til jeres barn. Klubben er et stort hus, og der er mange aktiviteter ude af huset. Vi
har heller ingen ”runners” ansat, der bare ”lige” kan finde dit barn, hvis du ringer til os.

Klub B29 lægger vægt på:
Sociale relationer. Positiv voksenkontakt hver dag til alle unge            
Alle unge mødes af voksne, når de kommer i klub. Pædagogen tilbyder øjenkontakt og siger velkommen og spørger til, hvad den unge har lyst til. Det enkelte barn bliver accepteret som den, vedkommende er, og der er altid mulighed for at få en snak med en voksen.

Inklusion og fællesskab. Alle unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab 
Den voksne skal i sit inklusionsarbejde tage udgangspunkt i den enkelte unges egne relationer og bruge sig selv som rollemodel i det inkluderende arbejde.

Sprogindsats
I klubben skal den enkelte medarbejder være rollemodel ved et benytte et alsidigt sprog, der på begrebsniveau kan udfordre den unges sprogforståelse. 

Forældresamarbejde                                                                     
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om den enkelte unges udvikling og trivsel.

Mulighed for at smage på livet
Barnet bliver udfordret i sin hverdag, prøver nye ting og får nye oplevelser.

Indflydelse på eget liv
Det enkelte barn har medbestemmelse på egen hverdag og lærer at indgå i demokratiske processer i klubben