Publiceret den 7 april 2021

 

Sociale relationer                                                                                                                                    Positiv voksenkontakt hver dag til alle unge

Alle unge mødes af voksne når de kommer i klub. Pædagogen tilbyder øjenkontakt samt siger velkommen og spørger til, hvad den unge har lyst til. Det kan godt være, at vi ikke lige kan gøre det den unge har lyst til, men den unges lyst og den voksnes viden om muligheder her og nu skal vægtes ligeligt i samtalen.

Sociale relationer og nærmeste zone for udvikling

Unge skal blive tilpas udfordret, således at de i mødet med voksne bliver udfordret i relation til den enkeltes nærmeste udviklingszone. Den voksne skal ved aktiv lytten være opmærksom på den unges personlige grænser, således at den voksne understøtter dem der har det sværest i en given situation eller aktivitet. Den voksne presser således ikke den enkelte unge mere end nærmeste udviklingszone kan bære.

I klubben holdes der månedlige personalemøder, hvor de unge bliver gennemgået. Der er her særlig fokus på, hvorledes voksenkontakt målrettes samt hvilke ung/ung relation den enkelte indgår i.

De voksne skal dagligt være tilgængelige og skal derfor fordele sig i huset/arbejdsstationer så de aktivt kan bidrage til relations arbejdet – gerne med en aktivitet som det fælles tredje.

Inklusion og fællesskab                                                                                                                            Alle unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab.

Den voksne skal være særlig opmærksom på, om der er unge der er ekskluderet når fællesskaber, leg mv. observeres.

Den voksne skal i sit inklusionsarbejde tage udgangspunkt i den enkelte unges egne relationer og bruge sig selv som rollemodel i det inkluderende arbejde.

Den voksne skal således ikke overtale unge til at få en uden for fællesskabet ind i gruppen, men skal gennem trivselssamtaler med involverede unge eller ved en aktiv indsats hjælpe unge i en gruppe til at få øje på en ekskluderet kammerats kompetencer. Derved viser den voksne respekt for de unges egne kulturfællesskaber.

Der er en medarbejder i klubben der netop har afsluttet en diplomuddannelse med vægtning på inklusion og fællesskab. Denne medarbejder er central omkring erfaringsopsamling og vidensdeling på dette pejlemærke.

På de månedlige møder, hvor unge bliver gennemgået, skal det ske på baggrund af en aftalt metodik som fx ”klassebilledet”.

Sprogindsats                                                                                                                                                  Alle unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

Klubben har en løbende målrettet indsats omkring ”grimt” talesprog. Forældrene er informeret via nyhedsbreve og opfordres til at støtte op omkring indsatsen.

I klubben skal der være aktiviteter som fx rollespil, hvor de ungen har mulighed for at knytte sprog og fantasi sammen for at understøtte sprogets alsidighed.

I klubben skal den enkelte medarbejder være rollemodel ved et benytte et alsidigt sprog der på begrebsniveau kan udfordre den unges sprogforståelse. Den voksne skal motivere den unge til skriftlighed ved at motivere til at bruge skrift og tale ved brug af multimedier ol. Der skal ligeledes være kreative værksteder, hvor den unge kan fordybe sig i indenlandsk som udenlandsk sprog samt sprogformidling.

Forældresamarbejde                                                                                                                        Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om den enkelte unges udvikling og trivsel.

Forældrebestyrelsen har besluttet, at der er gensidighed i de krav og forventninger forældre og personale stiller til samarbejdet omkring den unge. Det er netop ved gensidighed, at ligeværdigheden kan blomstre.

Når der er tale om unge, ser vi samarbejdet som havende tre ben – lærer, pædagog og forældre. Vi deltager i ”Tværs” samarbejdet omkring den enkelte unge og er der problemer i en kammeratskabsgruppe inviterer vi forældrene til et møde med henblik på at få gang i processer der kan hjælpe gruppen og den enkelte.

Alle forældre skal før deres barn starter informeres om klubbens opfattelse af det gode forældresamarbejde.

Hvis du som forældre er bekymret for dit barn, er urolig for om vi "ser" dit barn eller er forundret over vores pædagogiske virke, så kontakt os hurtigst muligt. Her er lidt inspiration til, hvorledes vi bedst kontaktes:

Ring til os på 35360096 - tast 3 eller kontakt en af medarbejderen i vores køkken eller Mikkel. Det kan godt være, at de ikke kan give dig et øjeblikkeligt svar på din henvendelse, men vender tilbage efter det næstkommende møde, hvor vi drøfter henvendelsen/ barnet og sine relationer

I kan alternativt maile til b29@sk-6.dk eller admin@sk-6.dk her får forældrene et skriftligt svar hurtigst muligt.

Hvis det haster er det ALTID b29@sk-6.dk der skal benyttes.

Bestyrelsen har også fokus på det gode samarbejde                                                        Bestyrelsen er enig i, at et godt forældresamarbejde er vigtigt især i den første tid i en ny institution. Derfor bakker bestyrelsen fuldt op omkring intromøder til klubben for forældre hvor samarbejde er på dagsordenen. Bestyrelsen er ligeledes enig i, at formålet med møderne er ikke orientering om samarbejde men en dialog omkring forskellige perspektiver og ideer på det gode samarbejde.

Sammenhæng og overgange
Alle unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Fritidsklubben deltagelse i ”tværs” samarbejdet samt i SSP sikrer, at der er fokus på den røde tråd i overgange mellem skole institution og anden fritid.

Fritidsklubben søger ligeledes samarbejde med ungdomsklubber i forbindelse med, de unge skal videre i klubregi.

Klubpersonalet skal ligeledes virke opsøgende i lokalområdet, for at understøtte de unge uden for klubbens fysiske vægge.

Overgang fra fritidshjem til fritidsklub

Vi har et samarbejde med de omkringliggende fritidshjem/KKFO’er, hvor vi får skriftligt videns overdragelse. Alle kommende medlemmer tilbydes ligeledes mindst et for besøg enten sammen med klassen eller i en mindre kammeratskabsgruppe.

Refleksion og metodik
Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret.

Vi arbejder med løbende forbedringer som aktionslæring i relation pædagogiske virke som proces og beslutning til fordel for en mål- og plantænkning.

Udvikling ved løbende forbedringer lægger sig, efter vores opfattelse, tæt op af en tillidsdiskurs. Medarbejderne skal videreudvikle deres pædagogiske praksis uden at bede om lov. Tillid og risiko er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Det er efter vores opfattelse vigtigt at have tillid til medarbejderens handling i stedet for at fokuserer på, at det måske ikke virker første gang. Dette skal ikke alene anderkendes, men også tilskyndes. Ledelsen skal således fokusere på viljen bag handlingen frem for resultatet. Ledelsen skal se handlingen i et fremadrettet perspektiv, da der måske er tale om disruptive innovation. Dette fremadrettede perspektiv kaldes profleksion.  

Profleksion

Handler om at se handlinger/faglighed i et fremadrettet perspektiv og ikke at dømme på “synsninger” og forforståelse som fx "Det har vi prøvet før!".

Vi ser på, hvad handlingen kan bibringe fremtiden. Profleksion står på den måde i kontrast til refleksion, der netop bygger på forforståelse eller oftest foregår ved at evaluere i forhold til institutionens i forvejen fastlagte procedurer og strukturer.

Som opsamling på det metodiske arbejde vil vi benytte lokal dialogbaseret afrapportering frem for omfattende struktureret evaluering. For at sikre en løbende opsamling vil vi etablere en elektronisk logbog – eventuelt i form af et intranet. 

Vi vil særligt måle på, hvorledes forældre og børn oplever den kvalitet, der skabes i de forskellige partnerskabsfora, vi kommer til at indgå i som konsekvens af ny innovativ praksis.